Side 150 - DKK Esbjerg

Varde Dyrehospital
Gå til indhold

Side 150

NYT
Privatpasning eller pension?

Mulighederne er mange, men hvad skal man egentlig tænke på, når man skal vælge pasningsform. DKK´s adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen kommer her med et bud på nogle overvejelser, du bør gøre:

Er din hund nysgerrig og tillidsfuld og glad for fremmede mennesker og andre hunde? Er den sund, rask og har den god spiselyst? Er den generelt velafbalanceret og falder hurtigt til ro nye steder? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så vil hunden sikkert falde til de fleste steder – også i en hundepension.

Hvis din hund derimod er hvalp eller seniorhund, har særlige behov eller er forsigtig af natur, så skal du være ekstra omhyggelig med at finde et pasningssted der kan tage sig af hundens behov.

PRIVAT PASNING: Et privat pasningstilbud via eks. Dogley.com kan være en mulighed. På pasningsportalen kan du komme i kontakt med godkendte, ledige hundepasserprofiler i dit område. Hunden er i pasningsperioden forsikret via Dogley og der er support til begge parter, hvis der opstår problemer.

HUNDEPENSION: De små, gode hundepensioner, hvor der er aktiviteter og omsorg til hundene bliver hurtigt udsolgt, så book i god tid. Gå efter hundepensioner, hvor der er fokus på nærvær og leg med hunden i løbet af dagen. Hvis der er tilkøbsmuligheder, så vælg menneske kontakt, motion og træning – det gør hunden glad, tryg og træt.

Husk på at ”gimmicks” som indretning med farvekoordinerede gardiner, pastelfarver og tilkøb af ting som ”spabad” og lign. er menneskelige behov og luksus for ejeren – ikke for hunden.

Hunden føler sig hurtigere hjemme i de nye omgivelser, hvis du medbringer hundens eget foder og hundekurv.

DKK anbefaler at booke en prøveovernatning. På den måde lærer hunden og hundepasser hinanden at kende. Tjek også at hunden er vaccineret, ligesom loppe- og flåtbehandlinger også er en god idé.

God sommer til 2- og 4-benede
Tilbage til indhold