Hund og nytår
Nytårsfyrværkeriet er en skræmmende oplevelse for mange hunde, og andre igen er tilsyneladende upåvirkede i forvirringen. Men hvert år er der hunde, der kommer til skade i forbindelse med hvæs og hyl og diverse affyrede raketter og bomber. Her følger nogle råd fra Dansk Kennel Klubs hundekonsulenter om, hvordan man gør dagene omkring nytår mest tålelige for hunden. I god tid før nytårsaften:
Kontakt din dyrlæge i god tid, hvis du ved, at hunden bliver meget bange og skal have noget beroligende nytårsaften.
Kontakt en hundepension på landet eller lej et sommerhus et øde sted, hvis du ønsker at skåne den for fyrværkeriet.
I dagende før nytårsaften:
Tal med naboerne om hvornår og hvordan de har tænkt sig at skyde nytåret ind. Snak også med børnene i nabolaget. Fortæl dem at dyr nemt kan blive forskrækkede, og forklar børnene hvordan de kan vise hensyn overfor dyrene.
Hold hunden i line når I går tur. Alle hunde kan blive forskrækkede, hvis de overraskes af fyrværkeriet.
På selve dagen:
Sørg for at motionere hunden rigtigt grundigt tidligt på dagen. En god lang tur i skoven eller på stranden, vil hjælpe hunden til af slappe mere af senere.
Sørg for at holde hunden i line på lufteturen eller i en ikke indhegnet have - et højt brag kan gøre hunden så forskrækket, at den løber bort i panik eller bliver kørt ned i trafikken.
Hold også hunde i line, der ikke er bange for fyrværkeri. De kan nemlig finde på at løbe mod lyden og synet af raketter og forsøge at fange det, hvilket er meget farligt. Hvert år kommer dyr til skade, fordi de enten kommer for tæt på fyrværkeri eller fordi de forsøger at apportere raketter eller fusere.
Straf eller ynk endelig ikke hunden, hvis den viser utryghed ved fyrværkeri. Forsøg i stedet at aflede hundens opmærksomhed med lidt sjov leg, træning eller noget andet hunden holder af.
Hvis hunden er utryg og gemmer sig eksempelvis under sofaen, så lad den være der. Forsøg ikke at trække den frem fra dens gemmested.
Giv kun hunden medicin ifølge aftale med dyrlægen. Giv aldrig hunde medicin ordineret til mennesker.
Træk gardinerne for, således at hunden ikke ser de kraftige lysglimt - hunden kan nemlig godt forbinde lysglimtene med den ubehagelige lyd og det kan gøre den mere utryg.
Tænd for musikken. Hvis man lader musikken spille i et tilpas højt leje, kan det virke camouflerede på fyrværkerilyde.
Lad ikke hunden være alene. Sørg for at den har selskab og at den er optaget af noget interessant, som f.eks. et stort, saftigt kødben, søgen efter godbidder eller lidt nyt legetøj. Sjov beskæftigelse kan være med til at aflede hundens opmærksomhed fra bragene udenfor.
Husk på., at spirituspåvirkede menneskers adfærd virker "mystisk" på mange hunde og det i nogle tilfælde gøre hunden endnu mere nervøs.
Forsøg ALDRIG at vise hunden, at fyrværkeri ”ikke er farligt”, ved at tage hunden hen til fyrværkeriet. Hunden forstår det alligevel ikke og kan i stedet komme til skade.
Dagen derpå - 1. januar:
Vær opmærksom på at der stadig skydes af flere steder - husk linen på hunden!
Pas på glasskår! Dagen derpå ligger der mange glasskår på veje, fortove og i græsset. Flasker bruges ofte som raketholdere og smadres ofte efterfølgende. Glasskår og dyrepoter er en dårlig kombination, så pas på!
Pas på raketaffald! Afbrændte raketter ligger overalt, og de kan give opkast og mavepine, hvis de bliver indtaget af en nysgerrig hund. Raketpinde splintres let og er ikke hundelegetøj.
1. februar - Hjælp til bange hunde:
Hvis hunden var utryg eller bange i forbindelse med fyrværkeriet er det klogt, hurtigst muligt at starte hunden i et lydtræningsprogram. Er man i tvivl eller er angsten mere udtalt bør man kontakte en dyrlæge eller professionel adfærdsbehandler, således at hunden kan få den nødvendige hjælp.
Medicinsk behandling - ikke alene!
Hundeejere, der har hunde med fyrværkeriangst, kender sikkert til præparater som f.eks. plegicil. Men medicinsk behandling alene er kun en ”sovepude” for ejeren, hunden er jo stadig angst! Vil man undgå at symptom-behandle, og vil man problemet til livs og hjælpe hunden, er det nødvendig med adfærdsmodificerende øvelser. Og det bør ske med kyndig vejledning af en dyrlæge med erfaring i adfærdsbehandling eller en dygtig adfærdsbehandler. Er du i tvivl om hvordan du griber det an, så kontakt din dyrlæge.
