Hvorfor lugter hunde?
RÅD
Hvorfor er lugten af våd hund så skidt?
Har du altid undret dig over, hvorfor kærestens søde labrador stinker efter en tur på stranden? Eller hvorfor mormors sure tæppetisser altid efterlader en dårligt lugt, når den er på besøg? Så kan du endelig få stillet din nysgerrighed.
Fænomenet med hundes mærkelige - og til tider dårlige lugt - har skabt megen undren rundt omkring. Især, fordi dunsten bliver markant forværret, når de kære kræ bliver våde.
Men nu mener en britisk kemilærer, at han har løst gåden.
Ifølge den britiske kemilærer ved navn Andy Brunning er det íkke hundenes egen skyld, at de ikke altid dufter dejligt, skriver Daily Mail. Lugten skyldes de mange forskellige bestanddele i form af mikrororganismer i hundenes pels. Udover hundene egne hår, er pelsen et gemmested for en bred vifte af bakterier og svampe.
Og det er dem, der er ansvarlige for den dårlige lugt.
Ifølge Andy Brunning afgiver de mange bakterier flere forskellige lugte. Blandt andet den 'frugtagtige', den 'honningagtige' samt den 'mandelagtige'. Desuden er der også en 'sulfor'-agtig lugt. Når molekylerne bag de forskellige lugter bliver blandet sammen, resulterer de altså i det, vi kender som 'hundelugten'.
Når hundene - og dermed de mange mikroorganismer - kommer i kontakt med vand, bliver lugten endnu værre. Det skyldes, ifølge Andy Brunning, at vandet forstærker lugtafgivelsen, når vandet fordamper og spreder lugten ud i luften.